Bor din far i Norge, eller har han fødselsdag, når I er på skiferie i Norge, så kan du sagtens købe gaven hjemmefra og medbringe den til Norge. Dog er der nogle forholdsregler, du skal tage højde for, hvis ikke gaven skal blive endnu dyrere end købsprisen.
Skal du over grænsen fra Danmark til Norge, så er der nogle ting, du ikke må have med i bagagen – og der er også nogle begrænsninger for, hvor meget du må have med af nogle ting. Det kan du læse mere om herunder.
Bor din far i Norge, kan du jo også vælge den helt sikre vej og købe en eller flere ting til ham online og få sendt hans gaver til Norge til hans adresse. Så slipper du også for besværet med at slæbe dem med i kufferten.
Cigaretter og whisky og marinerede sild fra Danmark til Norge
Skal du have gaven med i kufferten over grænsen til Norge, så er der som nævnt nogle regler, du skal være opmærksom på for visse gaver.
I Danmark er det meget naturligt at give en eller flere flasker i gave til fødselsdage, jubilæer osv. Og du må også godt tage din fars yndlingswhisky med over grænsen, hvis du nøjes med en enkelt flaske, og hvis den vel at mærke ikke har en alkoholprocent på over 60.
Det er ulovligt at have mere end én liter spiritus med over grænsen. Derudover må du også have 1½ liter vin og 2 liter øl med. Dog kan du tage mere vin eller øl med, hvis du ikke også har tobak med.
Vil du have tobak med, er grænsen 200 cigaretter eller 250 g tobak – herunder snus.
Du må også gerne tage madvarer med til Norge – dog ikke kartofler. Men ellers er der næsten ingen grænser, så længe du holder dig under 10 kg. Og 10 kg det er alligevel temmelig meget.
Det skal fejres
Glem alt om at fejre din far med et ordentligt festfyrværkeri af batterier, krysantemumbomber og raketter, som du har taget med hjemmefra. Det er forbudt at indføre alle former for ammunition, våben og fyrværkeri i Norge.
Giv et gavekort
Hvis din far ikke bor fast i Norge, og du gerne vil give ham en ”forbudt” gave – altså noget af eller mere af ovenstående, så giv ham et gavekort, som han kan indløse, når I kommer hjem.
Alt det andet
Ud over ovenstående er der faktisk frit valg på alle hylder fra et læderforklæde over gadgets til en oplevelsesgave og alt derimellem.
Gaver som du kan finde inspiration til ved at kigge her på siden, og som kan bruges til fødselsdag, fars dag, jul og alt det andet.God gavejagt!
