5 gaver til faren, der elsker sin hjemmebar

Du kender det sikkert. Din fars fødselsdag ligger lige om hjørnet, men du ved simpelthen ikke, hvad du skal give ham. Manden har jo alt, og hvis der er noget, han lige står og mangler, jamen så køber han det jo bare. Så hvad kan du gøre, for at forkæle manden der ikke mangler noget som helst?

En efterhånden meget populær og rigtig god idé er at give oplevelser til hinanden. Det kan være en tur i biografen, ud at spise på restaurant eller en ølsmagning. Og vi vil gerne dvæle en anelse mere ved hele oplevelseskulturen, for de er ofte forbundet med begivenheder, der sker udenfor huset.

I dette indlæg vil vi forsøge at give dig inspiration til oplevelser, du kan bringe ind stuen, og som kunne bringe stor glæde hos din far.  

Derfor kommer vi her med 5 forskellige typer glas, som er med til at gøre hele nydelsen samt oplevelsen bag den drik du drikker – vin, øl, rom, whisky osv. – meget mere autentisk.

Du kan se de mange glas her, som potentielt kan udgøre den næste gave, du vil give din far.     

Rødvinglas fra Luigi Bormioli

Vores første bud på gaven du kan give din far, er rødvinsglas fra den italienske glasproducent Luigi Bormioli. Glasværket er beliggende i Parma og har en stolt tradition indenfor glaspusteri. Bormioli familien har dedikeret deres liv til at udvikle smukke glas i 25 generationer, og det er ikke for sjov at de betragtes som en af verdens førende producenter af glas.

Alle deres glas fremstilles i en speciallavet krystalglastype uden bly, som tilfører nogle ekstra gode kvaliteter til glassene såsom mere glans, fleksibilitet og styrke end hos almindelige glas.

Med rødvinsglas fra Luigi Bormioli er du altså kvalitetssikret op over begge ører og hele vinoplevelsen der efterfølgende skabes, når du og din far nyder en flaske god rødvin sammen i de fantastiske glas, vil give jeg mange gode minder sammen fremover.   

Romglas

Er din far tiltrukket af rommens vidunderlige verden, så er det oplagt at give ham nogle super fede romglas. Disse fås i alverdens former og er designet til at få de bedste nuancer frem i den rom, som bliver serveret. Med den bredde midte og smallere åbning, som oftest gør sig gældende for konstruktionen af rom glas, koncentreres aromaerne i glasset samtidig med at alkoholen fordamper op langs siden, og derfor ikke påvirker din duftoplevelse.

Luigi Bormioli fremstiller nogle helt vidunderlige romglas, men du kan også finde nogle smukke glas fra mærker som: Lyngby Glas, Frederik Bagger eller Holmegaard.

Whiskyglas

Vi forbliver i sporet men skifter nu over i whiskyens fantastiske verden. For ligesom romglas forskønner oplevelsen af at drikke rom, så gør whiskyglas nøjagtigt det samme. Hvor romglas i større omfang forbindes med en anden lethed og elegance, er whiskyglas især kendt for de unikke mønstrer, der er graveret ind glassene. Elementer som disse gør whiskyglas utroligt smukke at beundre og bidrager til en rigtig god whiskyoplevelse.

Desuden kan du mange steder finde hele sæt, hvor både matchende glas og karaffel allerede er samlet, hvilket også giver muligheden for, at du kan give din far en rigtig fed gave. 

Champagneglas

Champagne må siges at være indbegrebet af ekstravagance, og er din far til fransk luksus, så fortjener han næsten nogle flotte champagneglas, der kan udtrykke hans franske passion for livsnyderi.

Der findes overordnet 3 typer champagneglas: Flute, Tulip og Coupe.

Flute-glasset er det traditionelle champagneglas, hvor designet af glasset er højt og slankt. I bunden af glasset er der et ru punkt, som samler boblerne og sender dem afsted mod overflade som en perlekæde af bobler.

Tulipanglasset er gerne champagneeksperternes favoritglas. Det har en lidt bredere midte og åbning end flute-glasset, hvilket fremhæver aromaerne i de mere komplekse champagner, men glasset er stadig så tilpas smalt, at det holder på kulsyren i tilstrækkelig tid.

Coupe-glasset er af hel anden karakter. Dets vintagelignende design gør glasset rundere og fladere i form. Selve skålen er væsentlig bredere end de to andre typer champagneglas og det samme gør sig gældende for åbningen af glasset. Boblerne spreder sig hurtigt i denne type glas, hvilket gør smagsoplevelsen af champagnen blødere og mere frugtig.      

Ølglas

Er din far, som så mange andre mænd og kvinder, glad for at drikke en god øl, så kommer der her et bud på, hvilket ølglas der kunne give ham nogle rigtige gode stunder i fremtiden.

Snifterglasset!

Oprindeligt er denne glastype blevet brugt mest til cognac, men man har løbende fundet ud af at den også gør sig godt til de fleste øltyper. Især glassets evne til at fremskønne øllets aromaer gør det fortrinligt at bruge, når der skal nydes en god øl. Som navnet antyder, opfordrer snifterglasset at du virkelig dufter øllet og sanser det hele vejen igennem. Hvilken bedre gave findes der egentlig, end at sidde på terrassen med din far og nyde en velfortjent øl, som serveres i det perfekte ølglas, som skaber det perfekte øjeblik.    

Som du har kunne læse dig frem til, mener vi at der ligger rigtig mange gode stunder i det at have de helt rigtige glas. Så hvis du ikke ved hvad du skal give din far næste gang han fylder år, så kan du bringe en masse gode oplevelser hjem til ham, ved at give ham de helt rigtige glas.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 26 = 33