Fødselsdagsgaver til far

5/5 - (1 vote)

Du kender helt sikkert følelsen– stressen, der banker på døren, når fars fødselsdag nærmer sig. For hvordan ser den perfekte gave til manden, der har alt, ud? Spørgsmålet kommer med et hav af gode svar, men det kan være svært at genopfinde de gode gaveidéer gang på gang. Vi har gjort vores bedste for at hjælpe dig godt på vej med gode gaveønsker og inspiration til din fars fødselsdag. Hvad end han er til sjove gadgets og blær eller foretrækker en hyggelig oplevelse i familiens tegn, kan du finde inspiration her!

Det kan være svært at lokke ønskesedler ud af fædre. De fleste glemmer at skrive deres ønsker ned i løbet af året, resten bemærker med et smil på læben, at ”jeg har alt, hvad jeg ønsker mig, når jeg er sammen med min familie”. Derfor handler det om at tænke ud af boksen og springe ud i en kreativ fødselsdagsgave, som han ikke selv ville have købt. For de bedste gaver er som regel dem, der overrasker.

Find en fed oplevelse, som din far altid har drømt om, men måske aldrig har turdet, eller giv ham en gadget, der gør livet både nemmere og sjovere. Den perfekte fødselsdagsgave kunne blandt andet være:

Den hjemmelavede fødselsdagsgave er et hit!

Går du stadig i SFO eller på fritidshjem, kan du helt sikkert få hjælp til at lave en fantastisk fødselsdagsgave til din far af en af pædagogerne. De kreative, hjemmelavede fødselsdagsgaver er altid et hit og varmer som regel din fars hjerte mere end en købt gave.

Selvom du for længst har vinket farvel til livet i barnehøjde og hjælpende pædagoger, kan den hjemmelavede fødselsdagsgave sagtens komme i spil! Find din nærmeste hobbybutik, og lad dig inspirere af deres mange gode idéer. Mal et billede, dekorér en kop, eller lav dit eget skærebræt i træ. Indgraver din fars navn, og lav en sjov fødselsdagshilsen – 40 år, fed og frejdig!

Lad fantasien få frit løb, og kast dig ud i et par gode, kreative timer. Din far vil uden tvivl elske den unikke gave og tankerne bag!

Sjove gadgets til manden der troede, at han havde alt

Din far fylder måske nok 50 år, men det betyder ikke nødvendigvis, at han er vokset fra sin legesyge side. Giv din far en Pocket Drone Sammenfoldelig FPV-drone i fødselsdage og inviter til timevis af sjov og ballade.

Den smarte lommedrone er sammenfoldelig, godt 20 centimeter lang og vejer det samme som en chokoladebar. Den fleksible drone streamer live og er let at styre fra en smartphone eller tablet.

Bevar de gode øjeblikke – film dit barnebarns første cykeltur, grillfesten i haven og din datters studentergilde fra oven!

Fødselsdagen til faren, som er vild med grillfest og BBQ

Hvad end din far fylder 30 eller 70 år, er det hverken for tidligt eller sent at investere i et smart stegetermometer. Slip for de mange diskussioner om stegetemperatur og tid på grillen – stik termometeret i stegen, og følg med på en smartphone.

Lad din far skyde grillsæsonen i gang med et brag af en BBQ og perfekt kød på middagsbordet. Det trådløse stegetermometer er perfekt til både grill og ovn – og bevarer endda (måske) den gode stemning mellem din far og alle de andre grillmestre. Bedre bliver gaven ikke!

Fødselsdagsgaven til faren, der elsker god mad

Er din far ved at runde de 60 år, ved han helt sikkert, hvad der skal til for at få tænderne til at løbe i vand. Vi har fundet den perfekte gave til fædre, som er vilde med at lave mad, men som har svært ved at genopfinde sig selv og deres opskrifter i køkkenet.

Inviter din far på pizzakursus hos Birks køkken, og lær, hvordan man bager den perfekte skorpe og laver en rigtig, italiensk pizzasovs. Lad bagelysten få frit løb, mens I arbejder med koldhævede deje og smagssammensætninger. Sug til jer af tips og tricks, og stil pizzasulten, inden I tager hjem med gode rester.

Et pizzakursus er den perfekte gave til dig og din far, hvis I elsker at bruge tid i køkkenet sammen.

Fødselsdagsgaven til faren, som er vild med sport i naturen

Er din far en haj til sport men ikke helt skrap med pagajen, når den står på kanotur med klassen? Giv ham en oplevelse han sjælendt vil glemme – et kajakkursus med grønlændervending i naturskønne omgivelser.

Vær med på sidelinjen, eller hop i en våddragt på samme måde som din far, og vær med, når kajakkerne skal bæres ned til vandet. Følg guidens instruktioner, padl rundt i smukke søer, og nyd samværet – din far kunne ikke ønske sig en bedre fødselsdagsgave.

Savner du mere inspiration?

Fandt du ikke den perfekte gave til din far i ovenstående forslag, så kan du finde endnu flere gaveideer til din far her eller lede efter flere fødselsdagsgaver lige her.

Giv din far en tale eller sang i gave

Hvis du har mod på at holde en tale eller skrive en sang til din fars runde fødselsdag, så er det også en rigtig fin gestus du kan give ham – og det kan endda sagtens være en del af gaven til din far.

Især hvis du får professionel hjælp til at skrive en god tale eller sang. En rigtig god og velskrevet tale eller sang, som du selv har leveret stikord til, kan også være med til at eliminere eventuel nervøsitet, når du skal holde talen eller udbringe et længe leve og en skål for din far efter festsangen.